Juletræer klippet af crepepapir
Jeg elsker crepepapir! Jeg laver alt muligt ud af det. I år har jeg også klippet mit juletræ i crepepapir.
Crepepapirets lyksaligheder
Det er fantastisk, hvad man kan lave med crepepapir. Man kan klippe blomster i crepepapir, som er umulige at skelne fra blomster i naturen. Det har jeg også hygget mig med.
Er man en lille julenisse som jeg, så er det logisk at tage det næste skridt: at kombinere jul og crepe i et juletræ.
Lettere sagt end gjort…
Det tager nemlig sin tid at lave. Men vejen er målet i sig selv, som mange siger. Og så er det godt, hvis man kan lide at nørde med saks og limpistol
Normannsgran eller crepepapir?
Måske er du også ligesom mig begyndt at have et anstrengt forhold til det traditionelle juletræ: sådan en snorlige Normannsgrenn, som du henter nede på torvet weekenden før jul for at smide den ude efter julefrokosten 2. juledag.
Der er gået meget vand til og mange ressourcer til at drive sådan et træ op af jord. Juletræerne har sikkert også fået nogle knapt så sunde kemikalier med på rejsen. Den danske juletræsproduktionen er sikkert god for samfundsøkonomien, men særligt bægerdygtigt kan man ikke sige, at den er.
Så har jeg det bedre med crepepair.
Materialer og redskaber
Der er grundlæggende kun brugt fire materialer til juletræet: crepepapir, træ til stammen, ståltråd til grenene, og lim til at holde det hele sammen.
Der er dertil i det store hele kun brugt to redskaber til at fremstille juletræerne med: en saks og en limpistol.
Og så er der brugt tid, masser af tid. Man skal kunne lide at nørkle med saks og give, grene fylde og form med hænderne. Det er så også en meget tilfredsstillende proces, skal jeg hilse at sige.
Crepepapir – verdens letteste papir
Det er ret fantastisk, at crepepapiret kan få sådan en fylde, som det har fået i mine juletræer. Det vejer jo som en fjer i vinden. Den bølgende struktur i papiret er det, der giver papiret karakter.
Crepepapir er i øvrigt lavet på almindelig papirmasse. Strukturen kommer ind i papiret via et limprodukt, som tilsættes under tilblivelsen af produktet.
Crepepapir kan fås alle mulige steder. I hobbyforretninger og papirvarebutikker. Skal man have crepepapir i særlige farver, så findes den slags flere steder på nettet.
Har du også lyst til at få et mere bæredygtigt juletræ end en Normannsgran, så kan du jo forsøge dig ad.
Har du ikke tålmodighed til det, så kan jeg også lave ét til dig. Du kan jo tage kontakt til mig, så kan vi snakke om prisen.
Men det bliver ikke her til julen 2021 (hvor disse linjer er skrevet). Det bliver først til næste jul. Og kontakt mig gerne i god tid. For det tager sin at lave sådan et juletræ i crepepapir – sin egen, dejlige, lange hyggelige tid…